Havekassens stangbønne-mix
20,00 kr.
Havekassens stangbønne-mix indeholder blanding af to bønnesorter. Den ene er Blauhilde, som giver mørklilla bønner (bliver grønne ved opvarmning) Planten blomstrer med fine lilla blomster og pynter smukt i bedet. Den anden er blue lake, som giver lækre, kødfulde grønne bønner.
Stangbønner er en af mine egne yndlingsafgrøder, og netop disse to sorter har jeg dyrket adskillige gange. I modsætning til buskbønner bliver stangbønner ved med at producere bønner lige indtil kulden tager dem i efteråret. Det er nok en af de mest produktive afgrøder, man kan dyrke, for man kan få virkelig mange kg bønner ud af et bed med stangbønner.
Da bønnerne bliver et par meter høje, skal de have noget at klatre opad. Sæt f.eks. 4 lange stænger som en tipi med 25-30 cm mellem stængerne ved jorden. Læg 2-3 bønnefrø ved hver stang og lad dem sno sig op ad stængerne.
Bønner er varmekrævende og skal derfor først sås sidst i maj/først i juni.