Tomat, Principe Borghese, økologisk

27,00 kr.

Principe Borghese tilhører en gruppe af tomater, som man betegner som “vintertomater”. Frugterne har en ret tyk skal og de er derfor mere robuste over for f.eks. skimmel end andre tomater og kan gemmes til langt hen på vinteren. I sydeuropa høster man klaserne og hænger dem til tørre i store bundter. Det er vores klima i Danmark for fugtigt til, men man kan plukke tomaterne i oktober og lade dem ligge og eftermodne et køligt sted indenfor. På den måde kan man have tomater langt ind i vinteren.

Planterne giver røde, blommeformede tomater med diameter ca. 4 cm. Det er en klassisk italiensk madlavningstomat, som ofte bruges til fremstilling af soltørrede tomater.

Principe Borghese er en indeterminant sort, som bliver ved med at vokse til kulde eller skimmel standser væksten om efteråret.  Den kan dyrkes både i drivhus og på friland, f.eks. på en terrasse, hvor man har mulighed for at binde den op.

Husk at tomatfrø, som opbevares i køleskabet, bevarer deres spireevne i op til 10 år og måske endda endnu længere. Så pas godt på dem – så har du tomatfrø i årevis.

Posen indeholder ca. 0,1 g svarende til ca. 40 frø.

4 på lager

Tomat, Principe Borghese, økologisk

27,00 kr.